Gallerikoncert - HIMMERLAND feat. Nuala Kennedy (Irl)
Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter
Strandvejen 143, 9460 Brovst
Bandet Himmerland har turneret I store dele af verden siden 2010 hvor bandet blev stiftet med udgangspunkt cd’en ”Himmerlandsmelodier” , komponeret af Eskil Romme. Bandet fik hurtigt stor erfaring med optræden på store festivaler især i Australien, Chile og Canada. Men også i stort set det meste af nord, syd, øst og vest Europa. Tidligt i bandets historie har samarbejdet med udenlandske solister sat et stærkt præg på udviklingen af repertoire og spillestil og selv om bandet vedkender sig betydningen af at referere geografisk til området mellem Limfjorden og Mariager fjord, - HIMMERLAND – så har musikken et stærkt internationalt præg. Samarbejdet med Nuala Kennedy, en af Irsk folkemusiks mest betydningsfulde solister i dag, er klart et resultat heraf. Når Himmerland fyrer den af med dansk, nordisk, irsk, skotsk musik og inspiration fra hele verden, bliver der gang i den. Denne gang med irske Nuala Kennedy og skotske Donald Hay.
Beskrivelse
Bandet Himmerland har turneret I store dele af verden siden 2010 hvor bandet blev stiftet med udgangspunkt cd’en ”Himmerlandsmelodier” , komponeret af Eskil Romme. Bandet fik hurtigt stor erfaring med optræden på store festivaler især i Australien, Chile og Canada. Men også i stort set det meste af nord, syd, øst og vest Europa.
Tidligt i bandets historie har samarbejdet med udenlandske solister sat et stærkt præg på udviklingen af repertoire og spillestil og selv om bandet vedkender sig betydningen af at referere geografisk til området mellem Limfjorden og Mariager fjord, - HIMMERLAND – så har musikken et stærkt internationalt præg. Samarbejdet med Nuala Kennedy, en af Irsk folkemusiks mest betydningsfulde solister i dag, er klart et resultat heraf.
Når Himmerland fyrer den af med dansk, nordisk, irsk, skotsk musik og inspiration fra hele verden, bliver der gang i den. Denne gang med irske Nuala Kennedy og skotske Donald Hay.
Man kan forvente en sprælsk, vidtfavnende, afvekslende og multimusikalsk sætliste. Fra ballader, trad og jazzede toner til fyrig fiddlemusik, improvisationer og måske helt ny musik.
Det hele begyndte med, at Eskil Romme i 2009 udgav sit album ”Himmerlandsmelodier”, og det blev faktisk optakten til bandet Himmerland. Han bor i Himmerland hvor han er økologisk landmand - og hvor han i mange år også har været kunstnerisk leder for Halkær Kro og Halkær Festival. Han er igangsætter, inspirator, komponist og musiker, og han har organiseret utallige turneer til vidt forskellige steder i verden, bl.a. Australien, New Zealand, Canada, Chile, Færøerne, Skotland, Irland, Italien, Ungarn, Bulgarien, Ukraine og flere endnu.
Himmerland består på denne turen af:
Nuala Kennedy (Irland) vokal og fløjter – Kirstine Haugaard Sand (Dk) violin – Sigurd Hockings (Uk/Dk) guitar – Donald Hay (Skotland) trommer – Eskil Romme (Dk) saxofon.