Nana Rashid - Gallerikoncert
Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter • Tranum Strandgård, Tranum Strand
Strandvejen 143, 9460 Brovst
Prisbelønnet talent besøger Tranum Strandgård Da Nana Rashid udgav sit debutalbum Music for Betty i 2023 blev det begyndelsen på en succesfuld rejse. Hun har fået en række flotte anmeldelser, spillet et hav af koncerter i ind- og udland og sidst, men ikke mindst, så modtog Rashid prisen for Årets Nye Jazznavn ved DMA Jazz i 2023. Samme år var hun også nomineret til Årets Vokaljazzudgivelse.
Beskrivelse
Dansk jazz sangerinder der lige nu er igang med sit internationale gennembrud - hun kommer med sin fantastiske trio.
Prisbelønnet talent besøger Tranum Strandgård
Da Nana Rashid udgav sit debutalbum Music for Betty i 2023 blev det begyndelsen på en succesfuld rejse. Hun har fået en række flotte anmeldelser, spillet et hav af koncerter i ind- og udland og sidst, men ikke mindst, så modtog Rashid prisen for Årets Nye Jazznavn ved DMA Jazz i 2023. Samme år var hun også nomineret til Årets Vokaljazzudgivelse.
Hun udtaler selv, at Music For Betty er en metafor for og en hyldest til de menneskelige sårbare sider. Dér, hvor det levede liv og den uundgåelige smerte kan mærkes. Dét sted, hvor musikken for hende kommer fra, og som er den understrøm, der forbinder os og skaber nærhed og intimitet.
En anmelder skrev:
Ny lysende stjerne på den rytmiske jazzhimlen
Med et nyt take på det klassiske jazzgreb synger Nana Rashid sig ind i samtidens dilemmaer i et på én gang intenst og beroligende univers. Sangene er fulde af nattetimernes melankoli og eftertænksomhed, og musikken fremføres med en rå oprigtighed i historier om at høre til og finde sin plads i verden.
Hun er en sanger med en sjælden stemme og med en tilgang til musikken, der er både nøgen, sårbar og stærk. Hendes indlevelse og musikalitet er blevet sammenlignet med storheder som Nina Simone.
Nana Rashid er en dansk jazzkunstner med rødder i Oman og Zanzibar. Hun kommer til Tranum Strandgård i trio konstellation (bas og klaver).
Medlemskab tegnes på Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenters hjemmeside: https://tranumstrandgaard.dk/bliv-medlem/